Freelancer / Handyman / Altmuligmand

Er du god til at bruge dine hænder, eller vil du tjene lidt ekstra?
Vi hjælper gerne med råd og vejledning til hvordan du kommer i gang hvis du er god til at løse en opgave som du inderst inde brænder for, men ikke kan / vil leve af det du brænder for eller er god til.


Hvem kan kalde sig selv for en Freelancer / Handyman / Altmuligmand?

Det korte svar er:
Enhver person der arbejder uafhængigt af en større virksomhed, men som gerne vil lave noget ekstra arbejde ved siden af sit job, pension eller studie. Det kan også være en håndværksmæssig dygtig person, som ikke er uddannet, men som nyder den personlige kontakt i et fag, eller selvlærte dygtige programmører som aldrig har taget en uddannelse inden for programmering, men er rigtigt dygtige til at kode.
Mange gange er en freelancer / handyman / altmuligmand en person som hellere vil levere et pænt stykke arbejde i stedet for at skynde sig. De nyder også det arbejde de udfører, og ligger stor pris på feedback og referencer.


Hvad er en Handyman / Altmuligmand ?

En handyman, også kaldet en altmuligmand, er en person, der udfører et bredt udvalg af mindre reparationer, vedligeholdelse og praktiske opgaver i hjemmet eller i en virksomhed. Arbejdet er ofte mindre komplekst end det, en faglært håndværker som en tømrer eller elektriker udfører, og kan omfatte alt fra at samle møbler og hænge billeder op til at fikse en utæt vandhane. Betegnelsen dækker både over professionelle, der tilbyder deres ydelser, og personer med praktiske evner, der udfører opgaver som hobby eller for venner og familie.

Typiske opgaver for en handyman / sltmuligmand.

• Mindre reparationer:

Udskiftning af håndtag, reparation af revner i væggen eller fikse en utæt vandhane.

• Ophængning:

Hængning af billeder, spejle, gardiner og TV.

• Montering:

Samling af møbler, opsætning af hylder og skabe.

• Mindre el- og VVS-arbejde:

Skift af stikkontakter eller andre små opgaver.

• Havearbejde:

Græsslåning, hækklipning, træfældning, opsætning af hegn og rensning af tagrender.

• Maling:

Mindre malerarbejde og forberedelse af overflader.

• Rengørings- og vedligeholdelsesarbejde:

Generel vedligeholdelse af hjemmet.

Fordele ved at bruge en handyman

• Alsidighed:

En handyman / altmuligmand kan ofte hjælpe med mange forskellige opgaver.

• Fleksibilitet:

Priser og aftaler kan ofte være mere fleksible end hos traditionelle håndværkere.

• Tilgængelighed:

De er ofte lettere at få fat på end faglærte håndværkere til små opgaver.


Hvad er en Freelancer ?

 En freelancer er en selvstændig person, der udfører opgaver for forskellige kunder på projektbasis i stedet for at være fastansat. Freelancere sælger deres ekspertise, ofte inden for områder som skrivning, design, IT eller marketing, og er ansvarlige for deres egen forretning, herunder regnskab, skat, forsikringer og pension. De har fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -sted, men skal selv budgettere for perioder uden opgaver og andre omkostninger.

Centrale karakteristika ved freelancing:

• Selvstændig erhvervsdrivende:

Freelancere er ikke lønmodtagere.

• Projektbaseret arbejde:

De arbejder på kontraktbasis for at løse specifikke, ofte tidsafgrænsede opgaver for forskellige virksomheder eller privatpersoner.

• Ansvar for egen drift:

De er selv ansvarlige for alt fra at sætte priser og fakturere til at håndtere bogføring, skat, pension, forsikring og feriepenge.

• Fleksibilitet:

De har stor frihed til selv at bestemme over egen tid og arbejdssted.

• Indkomst og omkostninger:

Deres timepris skal dække alle deres omkostninger og indkomstmæssige usikkerheder, herunder perioder uden arbejde.

Eksempler på freelanceområder:

Grafisk design og kommunikation, IT og softwareudvikling, Rådgivning og konsulentarbejde, Journalistik og oversættelse, Marketing og sociale medier.


Hvorfor bruge en freelancer / handyman / altmuligmand i stedet for en virksomhed?

• Ingen opgave er for lille

En af de gode ting er at de vil tage sig af både små, store og skæve slags opgaver. Mange virksomheder vil ikke påtage sig mindre opgaver, da det simpelthen ikke kan betale sig for dem. Skulle de tage en lille opgave, så er der en god chance for, at de har et minimum antal timer kunden skal betale for. En handyman / altmuligmand har ikke noget imod at bruge 40 minutter på at hænge din lampe op, samle din sofa eller sætte din vaskemaskine på plads.

• Kan komme når det passer dig

Du vil få svært ved at få en virksomhed til at sende en mand ud, efter at du er kommet hjem kl 18.00 om aftenen eller den weekend, hvor du har tid. Freelancere / Handymænd / Altmuligmænd er som regel meget fleksible, da de ofte bruger deres fritid på at arbejde.

• Spar penge og gør samfundet en tjeneste!

Dyr firmabil, administrationsomkostninger, lønninger, markedsføring og firma udgifter. Det er kun nogle af de mange poster, som en større virksomhed skal indregne i den pris de giver dig. En freelancer / handyman / altmuligmand skal kun indregne, de omkostninger som er forbundet med netop din opgave. Det betyder at man i mange tilfælde, kan spare en masse penge af den pris, som en større virksomhed giver. En freelancer / handyman / altmuligmand er ganske tilfreds med at tage et mindre beløb, da han i sidste ende ofte har en større bundlinje, har et fast arbejde eller pension ved siden af eller måske er på SU, dagpenge eller andet.

• Slip for ventetid

Virksomheder siger sjældent nej til opgaver. Derfor kan du også regne med at skulle vente længe, før de får tid til at tage sig af din opgave. En freelancer / handyman / altmuligmand tager som regel kun de opgaver, som personen kan overskue og har tid til. Når du opretter en opgave på vores hjemmeside så får du tilbud fra store og små virksomheder, freelancere, handyman / altmuligmand afhængigt af hvilken branche du opretter opgaven i:


Hvornår skal man som freelancer / handyman / altmuligmand have et CVR nr.?

Du skal have et CVR-nummer, hvis din virksomhed omsætter for mere end 50.000 kr. årligt. Hvis omsætningen er under 50.000 kr. om året, er det valgfrit at registrere virksomheden med et CVR-nummer.


Kan jeg have en virksomhed med CVR nummer uden at være momsregistreret ?

Ja, du kan godt have en virksomhed med et CVR-nummer uden at være momsregistreret. Der gælder følgende regler:

• Omsætningsgrænse på 50.000 kr. Du skal først momsregistreres, når din momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder. Hvis din omsætning er under denne grænse, er det frivilligt, om du vil momsregistrere dig.

• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Denne virksomhedsform er en særlig kategori, der gør det muligt at få et CVR-nummer uden automatisk at skulle momsregistreres eller opfylde andre pligter.

• Frivillig registrering. Selvom din omsætning er under 50.000 kr., kan du vælge at momsregistrere dig frivilligt. Det kan være en fordel, hvis du har mange udgifter med moms, da du så kan få fradrag for denne købsmoms.

Værd at bemærke:

• Hvis din omsætning pludselig overstiger grænsen på 50.000 kr., skal du momsregistreres med tilbagevirkende kraft.

• Nogle ydelser er momsfrie. Hvis din virksomhed kun sælger momsfrie ydelser, skal du som udgangspunkt ikke momsregistreres, uanset omsætningens størrelse.


Hvornår du SKAL registrere en virksomhed?

Du skal moms registrere dig, og altså registrere en virksomhed, når du i løbet af de kommende 12 kalendermåneder står til at omsætte for mere end 50.000 kroner.

Det betyder, at hvis du fra maj til maj står til at tjene mere end 4.000 kroner om måneden skal du oprette en virksomhed og momsregistrere dig.

Det følger ikke kalenderåret, altså januar til december.

Du skal omsætte for 50.000 kroner. Det betyder ikke, at du skal tjene, altså have et overskud på 50.000 kroner. Der skal blot løbe 50.000 kroner igennem din virksomhed uanset om dette resulterer i et overskud eller ej.

Det nemmeste vil være at stifte en enkeltmandsvirksomhed, der både er gratis i stiftelse og i drift. Mere om det længere nede.


Hvornår du BØR registrere en virksomhed?

Hvis du vælger at stifte en enkeltmandsvirksomhed er dette gratis, og det koster ingenting i løbende udgifter. Til gengæld har du mulighed for at fratrække såvel moms som selve varernes værdi, når du køber i firmaregi.


Hvor meget besvær er det reelt at have en virksomhed?

• Du skal gemme dine indtægter og udgifter, fakturaer og bilag.

• Du skal kunne bevise over for skat, at du har tjent hvad du siger, og du har haft udgifter for, hvad du siger. Dette kaldes bogføring og kan klares med både et decideret bogføringsprogram eller et Excel-ark.

• Du skal udfylde en udvidet selvangivelse.

• Du skal have et årsregnskab med et overskud, du kan taste ind på SKATS hjemmeside.